Fartgrænser på de danske veje

De generelle fartgrænser på de danske veje gælder for både motorcykler, varevogne og personbiler uden anhænger – der er skærpede regler for busser, lastbiler og biler med anhænger (fx. trailer eller campingvogn).

Hastighedsgrænser for biler og motorcykler

De gældende hastighedsgrænser for personbil, varebil, motorcykel og bus (med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg):
Byzone: 50 km/t

Landevej: 80 km/t

Motortrafikvej: 80 km/t

Motorvej: 130 km/t

Disse fartgrænser gælder alle steder, hvor andet ikke er skiltet. Hvis der er en forbudstavle med en lokal hastighedsbegrænsning, er det denne, der er gældende, ligegyldigt hvilken vejtype du kører på. Det er denne fartgrænse, du skal overholde, indtil der kommer færdselstavler med en anden hastighedsgrænse eller en ophørstavle.

Fartgrænser for kørsel med campingvogn eller trailer

Hvor hurtigt må man køre med trailer? For busser (over 3.500 kg), lastbiler og personbiler med påhængsvogn er den højeste hastighedsgrænse 80 km/t. Det vil sige, at du må følge skiltning med lokale fartgrænser, dog med en maksimal hastighed på 80 km/t. Nogle anhængere kan blive Tempo 100-godkendt; denne godkendelse lader dig køre op til 100 km/t – men kun på motorvej.

De gældende fartgrænser for bus, lastbil og køretøjer med anhænger:

Byzone: 50 km/t

Landevej: 80 km/t

Motortrafikvej: 80 km/t

Motorvej: 80 km/t*

*Køretøjer med en tempo-100 godkendt anhænger må køre op til 100 km/t på motorvejen

Kørsel efter forholdene: Tilpas hastigheden efter omstændighederne

Dog skal du altid køre efter forholdene – a’hva? Ja, det er et mærkeligt begreb (ligesom at sammenfletning skal ske med “gensidig hensyntagen”), der er lidt svært at præcisere. I henhold til færdselsloven skal du til enhver tid tilpasse din hastighed efter trafiksituationen.

At køre efter forholdene indebærer, at du skal reducere din hastighed med særlig hensyntagen til andres sikkerhed. Dette princip betyder primært, at du skal bremse ned og køre langsommere, når omstændighederne kræver det.

Du skal tage hensyn til en række faktorer – herunder sigtbarhed, bilens tilstand og belæsning, vej- og vejrforhold samt de generelle trafikforhold. Du skal til enhver tid kunne nå at bringe bilen til standsning på den vejstrækning, du har udsyn over.

Generelt bør du altid tilpasse din hastighed til de aktuelle forhold på vejen. Det er vigtigt at bemærke, at både politiet og kommunen har beføjelse til at fastsætte lavere hastighedsgrænser i situationer, hvor det er nødvendigt for at sikre trafiksikkerheden.

Det er afgørende, at du til enhver tid har fuld kontrol over din bil, og du må altså aldrig køre så hurtigt, at du mister herredømmet over bilen. Fartgrænserne er altid gældende, medmindre der er lokale skilte, der angiver en anden hastighedsbegrænsning, eller hvis vej- eller vejrforholdene kræver, at du kører langsommere.

Hvorfor har vi fartgrænser?

Hastighedsgrænserne er til for at hjælpe med at regulere hastigheden, som motorkøretøjer må køre med på offentlige veje. Grænserne fastsættes normalt ud fra flere faktorer, herunder vejforhold, antal kørebaner, områdetype (by eller land) og befolkningstæthed.

Formålet med at sætte grænser for, hvor hurtigt et køretøj må køre på offentlige veje, er at reducere risikoen for ulykker og forbedre trafikflowet. Hastighedsbegrænsninger tilskynder også bilisterne til at være mere opmærksomme på deres omgivelser og på potentielle farer.

Derudover kan hastighedsbegrænsninger hjælpe med at spare brændstof og reducere luftforurening. De holder også niveauet af trafikstøj nede, hvilket kan have en positiv effekt i boligområder.

Håndhævelse af hastighedsgrænser

Håndhævelsen af fartgrænserne er afgørende for trafiksikkerheden. Politiet har en central rolle i at overvåge og håndhæve disse grænser for at minimere risikoen for ulykker og på vejene.

Patruljevogne og automatisk trafikkontrol (ATK) er nogle af de værktøjer, politiet bruger til at sikre, at bilister overholder hastighedsbegrænsningerne. ATK – såsom fotovogne – er en effektiv måde at registrere og straffe fartsyndere.

Straffene for at overskride hastighedsgrænserne varierer afhængigt af graden af overskridelse. Dette kan omfatte bøder, klip i kørekortet, frakendelse af kørekortet eller endda konfiskation af køretøjet.

Håndhævelse af hastighedsgrænser tjener ikke kun som en form for afskrækkelse, men det er også afgørende for at beskytte alle trafikanter. Når bilister overholder hastighedsgrænserne, reduceres risikoen for alvorlige ulykker, da det giver mere reaktionstid i nødsituationer.

Fartbøder, klip og frakendelse af kørekort fart

I trafikken er for høj fart blandt de største dræbere – i 4 ud af 10 dødsulykker er for høj fart en medvirkende faktor – og derfor tager politiet hastighedsgrænserne meget alvorligt. Hvis du kører for stærkt, kan du få en fartbøde, klip i kørekortet, betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet, alt afhængigt af overtrædelsens type og grad.

Efter en frakendelse er det nødvendigt med generhvervelse af kørekort. Får du en ubetinget frakendelse, kan du vinke farvel til dit kørekort i en af politiet fastsat frakendelsesperiode. Denne periode kan vare alt fra 6 måneder til 10 år eller endda på livstid i særlige tilfælde.

Når politiet måler din hastighed til at være:

• Maksimalt 30% hurtigere end det tilladte, får du en fartbøde
• Mere end 30% over det tilladte, udløser det et klip i kørekortet
• Over 60% mere end det tilladte eller over 160 km/t, får du en betinget frakendelse af kørekortet (kører du i fx. lastbil eller personbil med anhænger eller i et område, hvor hastighedsgrænsen er sænket pga. vejarbejde, får du en ubetinget frakendelse ved overtrædelser over 40%)
• Mere end 100% hurtigere end det er tilladt OG mere end 100 km/t ELLER over 200 km/t, bliver dit kørekort frakendt ubetinget

Læs mere om fartbøder , hvor du kan se, hvad det koster at køre for stærkt. Du kan også læse klip i kørekortet, hvis du er interesseret i at vide mere.

Vejarbejde og midlertidige fartgrænser

Vejarbejde og lignende arbejde på eller nær vejbanen er en skærpende omstændighed og kan føre til hårdere straffe for fartsyndere. For det første er bødetaksterne fordoblet, og for det andet er grænsen for en betinget frakendelse rykket ned til 40% i stedet for de normale 60%. Så vær ekstra forsigtig omkring vejarbejde, og vær opmærksom på eventuelle midlertidige hastighedsbegrænsninger, der måtte være sat op.

Fakta om fart: Er forskellen virkelig så vigtig?

For høj fart kan resultere i ulykker, der ellers kunne være undgået, og det kan være afgørende for, hvor alvorligt et uheld, det bliver. “Jaja, men hvor stor en forskel gør det egentlig?” tænker du måske. Svaret er, at hvis du kører 60 km/t i stedet for 50 km/t, kan det være forskellen mellem, hvorvidt du når at bremse for en fodgænger – eller rammer vedkommende med 44 km/t.

Fart og uheld

I et færdselsuheld er farten en vigtig faktor, fordi den bestemmer kollisionskraften. Når du fordobler farten, firedobles kollisionskraften – det vil sige, at sammenstødet sker med fire gange så meget kraft. Derfor er hastigheden i kollisionsøjeblikket afgørende for, hvor alvorlig ulykken bliver, og hvilke konsekvenser den får.

Danske bilister har sat hastigheden ned

Generelt er danskerne blevet bedre til at lette foden fra speederen; i løbet af de seneste 10 år er antallet af danskere, der ofte eller meget ofte kører 25% eller mere hurtigere end det tilladte halveret, mens antallet af danske bilister, der svarer, at de aldrig kører over 25% hurtigere end det tilladte er gået fra omkring en tredjedel til over halvdelen.