Ubetinget vigepligt er et udtryk, som du sandsynligvis vil støde på, hvis du tager kørekort. Men hvad betyder det egentlig? Vi vil forsøge at klarlægge reglerne for ubetinget vigepligt og forklare dens betydning for dig.

Hvad er ubetinget vigepligt?

Ubetinget vigepligt er én af de to typer vigepligt, der findes i den danske færdselslov. Ubetinget vigepligt betyder, at du skal holde tilbage (vige) for trafikanter fra begge retninger. Dette gælder uanset om der er tale om fodgængere, cyklister eller andre køretøjer. Ubetinget vigepligt er det modsatte af forkørselsret (retten til at køre først).

Ifølge Færdselslovens § 26, Stk. 3. Gælder ubetinget vigepligt ved:

• Udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende
• Enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt.
• Ved indkørsel i rundkørsler gælder vigepligten også.

Ubetinget vigepligt er et udtryk, der bruges i trafikken. Det beskriver en situation, hvor et køretøj skal standse eller lade andre passere uden at blive bedt om det. Det er dog ikke altid et krav at bringe sit køretøj til fuldt stop, hver gang man møder ubetinget vigepligt; hvis du kan orientere dig og vurderer, at du kan fortsætte uden at være til ulempe for nogen medtrafikanter, må du gerne fortsætte.

Hvornår har man ubetinget vigepligt?

Du har altid ubetinget vigepligt på vej ind i en rundkørsel (og ofte for cykler og fodgængere, når du kører ud af rundkørslen), ved et stopskilt, en stoplinje eller hajtænder (vigelinje). Du har også ubetinget vigepligt for bagfrakommende, hvis du foretager et vognbaneskift. Ved sammenfletninger har det bageste køretøj ubetinget vigepligt. Ubetinget vigepligt findes også i forbindelse med udrykningskøretøjer: ALLE trafikanter har ALTID ubetinget vigepligt for køretøjer med tændt udrykning.

Hvorfor er ubetinget vigepligt vigtig?

Ubetinget vigepligt er en af de mest fundamentale færdselsregler. Dette skyldes, at reglen sikrer, at trafikanter fra begge retninger kan passere uden ulykker. Derudover giver ubetinget vigepligt også førsteret (forkørselsret) til færdsel for de trafikanter, der kommer fra den retning, hvor der ikke er nogen form for vigepligt – hvilket typisk er den mest befærdede vej.

Det er vigtigt at overholde ubetinget vigepligt, da det sikrer trafiksikkerheden for alle på vejen. Politiet kan give dig en bøde på 2.000,- for ikke at overholde ubetinget vigepligt; og hvis din overtrædelse forårsager et uheld, kan du forvente en betinget frakendelse af kørekortet.

Hvem skal give plads til hvem?

Ubetinget vigepligt giver førsteret til færdsel for de trafikanter, der kommer fra den retning, hvor der ikke er nogen form for vigepligt. Dette betyder, at ubetinget vigepligt giver plads til både cyklister og fodgængere. Dog skal du altid huske at udvise forsigtighed og respekt for andre trafikanter – du kan risikere, at andre har overset deres ubetingede vigepligt. Husk også at udvise hensyn og respekt for andre trafikanter

Hvordan kan man se der er ubetinget vigepligt?

Det er ikke altid nemt at se, om der er ubetinget vigepligt. Derfor skal du altid holde øje med skilte og andre markeringer.

Vigepligtstavler der markerer ubetinget vigepligt:

 

B 11 Ubetinget vigepligt

Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 11 Vigelinje (kilde).

B 13 Stop

Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af lille knallert, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. § 55 (kilde).

Ubetinget vigepligt kan markeres på flere forskellige måder:

• Hajtænder (vigelinje)
• Stoplinje
• Når du kører ud fra en parkeringsplads
• Når du kører ud fra en ejendom eller et grundstykke
• Når du kører ud fra en tankstation el. lign.
• Når du kører over anden belægning, f.eks. brosten
• Når du kører ud fra en gågade
• Når du kører ud fra opholds- eller legeområder
• Når du kører ud over et fortov, eller en cykelsti, som er hævet over kørebanen
• Når du kører ud fra en markvej eller anden tydelig underordnet vej

Har man ubetinget vigepligt i lyskryds?

Hvis lyssignalet i krydset er ude af drift, skal du kigge efter en færdselstavle, som fortæller, hvem der er ubetinget vigepligt. Hvis det ikke er skiltet, at nogen har ubetinget vigepligt, gælder højre vigepligt.

Hvorfor hedder det ubetinget vigepligt?

Vigepligt er reglerne for, hvem der holder for hvem i trafikken. I Danmark har vi 2 forskellige slags: højrevigepligt og ubetinget vigepligt. Det hedder “ubetinget” vigepligt, fordi din pligt til at holde tilbage (vigepligt) IKKE kun gælder trafikanter fra højre. Der er stort set højrevigepligt alle steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt