At sætte sig bag rattet, mens man er påvirket af stoffer, er ikke kun farligt – det er også ulovligt. I Danmark gælder der en klar nultolerancepolitik, når det kommer til narkokørsel. Men hvad betyder det i praksis, og hvilke konsekvenser kan du forvente, hvis du bliver taget? Lad os se nærmere på reglerne.

Hvad er narkokørsel?

Narkokørsel dækker over alle situationer, hvor du kører bil med ulovlige bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det kan være alt fra hash, kokain og amfetamin til andre narkotiske stoffer. Reglerne gælder også for visse typer medicin, hvis de enten ikke er lovligt udskrevet eller bruges i strid med lægens anvisning.

Kort sagt: Hvis du har stoffer i blodet, må du ikke køre.

Nultolerance ved narkokørsel

I modsætning til spirituskørsel, hvor der findes en promillegrænse, er der ingen “tålegrænse” for narkokørsel. Selv meget små mængder kan udløse en sigtelse. Lovgivningen siger klart: det er tilstedeværelsen af stoffet, der tæller – ikke hvor påvirket du føler dig.

Der findes dog en undtagelse for THC (det aktive stof i cannabis). Her siger Rigsadvokatens retningslinjer, at du ikke kan straffes, hvis indholdet i blodet er under 0,003 mg THC pr. kg blod. Men ligger du over den grænse, bliver du straffet.

Straffen for narkokørsel

Bliver du taget for narkokørsel, får du den samme straf, som hvis du havde kørt spirituskørsel med en promille på 1,21. Det betyder:

• Ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år
• En bøde (størrelsen afhænger af din indkomst)
• Et obligatorisk ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik), der varer 12 timer
• Ny teori- og køreprøve, som du skal bestå, før du kan få dit kørekort tilbage

Der er altså både økonomiske og praktiske konsekvenser – og de fleste vil opleve, at det påvirker både hverdagen, arbejdslivet og privatlivet i høj grad.

Hvordan kontrollerer politiet?

Politiet har flere redskaber til at opdage narkokørsel. Først kan de lave en screeningstest, for eksempel en spyttest. Hvis den viser positivt, kan de sende dig til en klinisk lægeundersøgelse og tage en blodprøve. Det er blodprøven, der afgør, om du bliver dømt for narkokørsel.

Forskellen på spirituskørsel og narkokørsel

Ved spirituskørsel er der en fast promillegrænse på 0,5 (og 0,2 for nye bilister). Først når promillen overstiger 1,21, mister du kørekortet ubetinget. Men ved narkokørsel gælder det altså, at blot tilstedeværelsen af stoffet i blodet udløser straffen – uanset hvor lidt der er tale om.

Hvorfor er reglerne så stramme?

Bevidsthedspåvirkende stoffer kan forringe reaktionsevne, dømmekraft og koncentration – alt sammen afgørende faktorer, når du sidder bag rattet. Selv hvis du ikke selv føler dig påvirket, kan stoffet stadig øge risikoen for ulykker markant. Derfor er loven skruet sammen med nultolerance for at beskytte både dig og dine medtrafikanter.

Det vigtigste at huske

• Narkokørsel = ulovlige stoffer eller medicin.
• Nultolerance – selv små mængder kan give straf.
• Straffen er hård: 3 års frakendelse, bøde, ANT-kursus og ny køreprøve.
• Politiet kan teste dig med både spytprøve, blodprøve og lægeundersøgelse.

At køre under påvirkning af stoffer er altså aldrig en god idé. Ikke kun fordi du risikerer en hård straf, men også fordi du udsætter både dig selv og andre for fare i trafikken.