Synsrapport
En synsrapport udgør et formelt dokument, som udarbejdes i forbindelse med bilsyn – hvad enten der er tale om det obligatoriske periodiske syn eller syn ved registrering af køretøjet. Dokumentet indeholder en detaljeret vurdering af køretøjets stand på det tidspunkt, hvor synet blev gennemført, og konkluderer med en af tre mulige vurderinger: godkendt, betinget godkendt eller ikke godkendt.
Hvad er en synsrapport?
En synsrapport er et officielt dokument, der udstedes efter et køretøj har været til syn – enten periodisk syn eller registreringssyn. Rapporten beskriver bilens tilstand på synstidspunktet og angiver, om den er godkendt, betinget godkendt eller ikke godkendt. Den dokumenterer eventuelle fejl og mangler, som er konstateret under synet.
Synsrapporten fungerer som en “sundhedsattest” for dit køretøj og er et juridisk bindende dokument, der registreres i Motorregisteret. Det er synstekniker fra autoriserede synsvirksomheder, der udfører synet efter faste retningslinjer fra Færdselsstyrelsen. Alle syn følger EU-direktiver og standarder, hvilket sikrer ensartet kvalitet på tværs af Danmark.
Hvad indeholder en synsrapport?
En korrekt synsrapport inkluderer:
Køretøjets identitet: registreringsnummer, stelnummer (VIN), mærke og model, første registreringsdato, køretøjstype og tekniske specifikationer som motorstørrelse, brændstoftype og maksimal totalvægt.
Synsresultat: om bilen er godkendt, betinget godkendt eller ikke godkendt – og evt. krav om omsyn. Ved betinget godkendelse får du typisk 1-3 måneder til at udbedre mindre fejl. Ved ikke-godkendelse skal alle alvorlige fejl udbedres, før bilen må køre på offentlig vej igen.
Fejl og mangler: detaljerede beskrivelser med EU-koder, der præcist angiver, hvilken del af bilen der er fejlbehæftet. Fejlene kategoriseres som mindre fejl (kan udbedres til næste syn), alvorlige fejl (skal udbedres inden for fristen) eller farlige fejl (bilen må ikke køre, før fejlen er udbedret).
Servicebemærkninger: observationer fra synshallen kan notere forhold, der ikke er fejl endnu, men kan udvikle sig til det. Eksempelvis kan det være slidte dæk, der stadig er lovlige, men snart skal skiftes, eller mindre rust, der bør holdes øje med.
Synsstedets oplysninger: hvem der har foretaget synet, synsvirksomhedens navn og underskrift, samt tid og sted. Også information om næste synsdato og eventuelle særlige bemærkninger fra synstekniker.
Klagevejledning: info om hvordan og hvor du kan klage over synsresultatet inden for 4 uger til Færdselsstyrelsen, hvis du er uenig i bedømmelsen.
Hvorfor er en synsrapport vigtig?
Sikkerhed: sikrer at bilen lever op til lovens krav om bl.a. bremser, lygter og dæk – undgår ulykker. Syn kontrollerer kritiske sikkerhedskomponenter som styretøj, undervogn, karosseri og alle elektriske systemer. Defekte bremser eller dårlige dæk kan være livsfarlige, især under dårlige vejrforhold.
Miljø: bilens udstødningssystem bliver tjekket, så emissioner holdes under kontrol. Moderne biler kontrolleres for NOx, partikler og CO2-udledning for at sikre overholdelse af miljøstandarder. Katalysatorer og partikelfiltre inspiceres grundigt.
Køb og salg: bruges som dokumentation ved handel af brugte biler – viser bilens stand og historik. Købere kan se, om bilen har været repareret efter ulykker, om der er reklamationer, og hvor godt bilen er vedligeholdt gennem årene.
Dokumentation: beviser at bilen har været synet korrekt hos en autoriseret synsvirksomhed – registreret i Motorregister eller Færdselsstyrelsen. Dette er lovpligtigt for at måtte køre på offentlig vej og er nødvendigt for forsikringsdækning.
Økonomiske fordele: En bil med ren synsrapport har højere gensalgsværdi og lavere forsikringspræmier. Omvendt kan dårlige synsrapporter afsløre skjulte reparationsomkostninger.
Forskellige typer af syn
Periodisk syn: Alle biler over 4 år skal til periodisk syn hvert eller hvert andet år afhængigt af bilens alder og type. Personbiler mellem 4-10 år skal til syn hvert andet år, mens ældre biler skal til årligt syn.
Registreringssyn: Nødvendigt ved første registrering af importerede biler, ombygninger eller genopbygning efter totalskade. Dette syn er mere omfattende og grundigt end periodisk syn.
Omsyn: Skal gennemføres inden for den fastsatte frist, hvis bilen fik betinget godkendelse eller ikke blev godkendt. Kun de fejl, der skulle udbedres, kontrolleres ved omsyn.
Frivilligt syn: Kan rekvireres hvis du ønsker at dokumentere bilens tilstand, for eksempel før et salg eller efter reparationer.
Hvor kan man finde sin synsrapport?
En synsrapport udleveres umiddelbart efter synet hos synshallen. Ønsker du en digital kopi, kan du finde synsrapporten online via Færdselsstyrelsens søgefunktion ved hjælp af registreringsnummer eller stelnummer. Flere private tjenester som TjekBil og Nummerplade.net tilbyder også indsigt i synsrapporter og synsdato.
Du kan også få udleveret kopier af tidligere synsrapporter på synshallen mod betaling. Disse historiske rapporter kan være værdifulde ved bilkøb, da de viser bilens udvikling over tid og eventuelle tilbagevendende problemer.
Sådan læser du din synsrapport
EU-koder: Hver fejl har en specifik EU-kode, som præcist beskriver problemet. For eksempel betyder kode 1.1.1 “Styretøj, defekt”, mens 4.1.1 henviser til “Lygter, defekt”. Disse koder er standardiserede på tværs af EU.
Alvorlighedsgrader: Fejl kategoriseres som 1 (mindre fejl), 2 (alvorlig fejl) eller 3 (farlig fejl). Farlige fejl medfører øjeblikkelig kørselsforbud, mens alvorlige fejl skal udbedres inden for fristen.
Kilometerstand: Registreres ved hvert syn og sammenlignes med tidligere aflæsninger for at opdage eventuel kilometerfusk.
Almindelige fejl ved syn
Bremser: Slid på bremseklodser, skiver eller defekte bremseslanger. Ulige bremsekraft mellem venstre og højre side er også almindeligt.
Lygter: Defekte pærer, mistet fokus i forlygter eller beskadigede reflektorer. LED-lygter kan have fejl i elektronikken.
Dæk: Ulovligt slid, forskellige dimensioner, beskadigelser eller for lavt mønsterdybde (minimum 1,6 mm).
Undervogn: Rust, løse dele, defekte støddæmpere eller beskadigede gummibøsninger.
Udstødning: Utætheder, defekte katalysatorer eller for høje emissioner ved måling.
Forberedelse til syn
Grundig rengøring: Sørg for at bilen er ren både udvendigt og indvendigt. Snavs kan skjule fejl og gøre det svært for synstekniker at vurdere bilens tilstand.
Kontrol af væsker: Tjek olie, kølevæske, bremsevæske og sprinklervæske. Lave niveauer kan resultere i servicebemærkninger.
Funktionstest: Afprøv alle lygter, horn, vinduesvisker og andre elektriske systemer før synet.
Dæktjek: Mål mønsterdybde og kontroller for ujævnt slid eller beskadigelser.
Dokumentation: Medbring registreringsattest, forsikringspapirer og eventuelle reparationskvitteringer.
Hvad gør du efter synet?
Godkendt: Bilen er klar til kørsel, og du modtager en ny synssedel med næste synsdato.
Betinget godkendt: Udbedre fejlene inden for fristen og book omsyn. Gem kvitteringer for reparationer.
Ikke godkendt: Bilen må ikke køre på offentlig vej, før alle fejl er udbedret og omsynet er bestået.
Klage: Hvis du er uenig i bedømmelsen, kan du klage til Færdselsstyrelsen inden for 4 uger. Klagen er gratis, men du skal betale for evt. nyt syn.
Tip fra LZ Køreskole
Tjek altid den seneste synsrapport, når du køber brugt bil. Kig efter alvorlige fejl, betinget godkendelse eller servicebemærkninger. Sammenlign kilometertal med sælgers oplysninger – vær kritisk, hvis der er store afvigelser. Så undgår du falske forventninger og ubehagelige overraskelser!
Husk også at tjekke historikken af synsrapporter for at se, om der er et mønster af tilbagevendende problemer. En bil, der konstant har fejl ved syn, kan være et tegn på dårlig vedligeholdelse eller grundlæggende tekniske problemer.
Investér i en professionel gennemgang hos en mekaniker, hvis synsrapporten viser mange servicebemærkninger eller hvis du er i tvivl om bilens tilstand. De få hundrede kroner, det koster, kan spare dig for tusindvis af kroner i reparationer senere.