Når du har bestået din teoriprøve, tror du måske, at det er slut med at svare på spørgsmål – men næh nej! Køreprøven består nemlig både af den praktiske del, hvor du skal vise, at du faktisk kan køre bil, og den tekniske del, hvor køreprøvesagkyndig stiller spørgsmål om bilens teknik.
Bestå din køreprøve med LZK’s nyttige tips og viden 🤙
For at bestå køreprøven er det nødvendigt at have forståelse for bilens teknik og kunne demonstrere denne viden. I dette blogindlæg giver vi dig alle svarene på de spørgsmål, som sagkyndige kan stille til din køreprøve. Dine svar på sagkyndiges køreprøve teknik spørgsmål er med til at afgøre, om du kan bestå. Vi vil også tilføje nogle nyttige tips og tricks til hver sektion, så du ved, hvordan du kan kontrollere de forskellige funktioner, hvis sagkyndige beder dig om det.
Svar på alle spørgsmål om bilens teknik
Når du skal bestå køreprøven, er det ikke kun vigtigt at demonstrere korrekt kørsel og forståelse af trafikreglerne, men også at have en solid viden om bilens teknik og funktioner. Under køreprøven kan du blive bedt om at svare på spørgsmål om og demonstrere din forståelse af bil teknik.
Få den perfekte start på køreprøven
Det er vigtigt at kunne svare på sagkyndiges spørgsmål om bilens teknik til køreprøven, ellers risikerer du at dumpe allerede inden I har været ude at køre – og det er bare fedest at få kørekortet i første forsøg! Og så sender det et klart signal om, at du kan dit kram, hvis du bare nailer svarene, hvilket giver den perfekte start på køreprøven.
Viden om bil teknik = kørekort med lethed
En afgørende faktor for, om du består dit kørekort er bilens teknik – eller rettere din viden om det. Derfor er det vigtigt at forberede sig godt! Her vil vi gennemgå ALT om bilens teknik, som du kan blive spurgt om til din køreprøve, så du kan håndtere spørgsmålene med lethed og selvtillid. Samtidig har vi forsøgt at holde det så kort og præcist som muligt, så du ikke når at kede dig ihjel!
Læs med her og bliv klar til køreprøven 🚗✨
Habibi, hvis du ikke har tid til at læse alt i dybden her, forstår vi det godt! Derfor kan du altid vælge “halfla”-tilgangen; skimme alle afsnittene igennem og sørge for, at i det mindste overskrifterne og de vigtigste fakta sidder fast. Du vil med garanti stadig komme ud af denne artikel med mere end nok viden til at bestå din køreprøve, og så er det bare hafla hele vejen! 🤙💪
Alt om bilens teknik køreprøve-edition
Hvert afsnit vil dække en eller anden type bil teknik, hvilke køreprøve teknik spørgsmål du kan blive stillet, og hvordan du tjekker og demonstrerer, at det hele spiller. Med tilstrækkelig viden om bil teknik er kørekortet dit i første hug! Så lad os komme i gang. 🚗💨
Få styr på bilens lygter inden køreprøven 💡
Lad os starte med bilens lygter og reflekser. Under køreprøven kan du blive bedt om at kontrollere bilens lygter og reflekser. For alle reflekser og lygter på bilen gælder det, at de skal være hele, rene og ubeskadigede. Lygterne skal kunne lyse (overraskende nok) og lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
Nærlyset i forlygterne skal være hvidt eller gulligt, og det må ikke blænde modkørende. Det skal falde med 1 cm pr meter, hvilket svarer til 1%.
- Hvis du bliver bedt om at kontrollere lysfaldet, skal du tænde nærlyset, stille dig lige foran en forlygte og placere en fingerspids på dit lår, hvor den øverste lyskant rammer.
- Gå derefter et stort skridt (ca. 1 meter) tilbage og se, om overkanten af lyskeglen er rykket nedad med cirka 1 cm ift. din fingerspids.
Bilens baglygter skal lyse rødt, og bag på bilen skal der også være to røde reflekser.
Bilen skal have tre bremselygter, der lyser betydeligt kraftigere end baglygterne. Stoplygterne skal tænde, når du træder på bremsepedalen, og slukke, når du slipper den igen.
- Til køreprøven kan du bede sagkyndige om at træde på bremsen, mens du står bag bilen for at tjekke om alle 3 bremselygter lyser, hvis du bliver bedt om at kontrollere det.
Nummerpladelygter skal belyse den bageste nummerplade. De skal lyse hvidt, og der skal være mindst én. Der kan også være 2 nummerpladelygter – i så fald skal begge fungere.
Blinklygterne skal blinke gult og kunne ses tydeligt i dagslys. Der er seks blinklys placeret rundt om på bilen – to foran, to bagpå og to på siden.
- Hvis du bliver bedt om at kontrollere blinklygterne, skal du tænde havariblinket (den røde trekant inde i bilen) og gå hele vejen rundt om bilen for at se, om alle seks blinklygter fungerer.
Guldkorn til lygter og reflekser
Alle lygter og reflekser skal være:
- Rene og hele
- Samme farve på lygtepar
- Samme lysstyrke på lygtepar
Forlygter – Nærlys (kørelys) skal:
- Lyse hvidt eller gulligt
- Have et fald på 1 cm pr meter for ikke at blænde modkørende
Bag på bilen skal der være:
- 2 røde baglygter
- 2 røde reflekser
- 3 røde bremselygter, der lyser væsentligt kraftigere end baglygterne
- 1 el. 2 hvide nummerpladelygter
Blinklygter:
Bilen har 6 blinklygter, så blinklyset kan ses fra alle vinkler
- 2 blinklygter foran
- 2 blinklygter bagpå
- 2 blinklygter på siden
- Blinklygterne skal blinke gult
- De skal kunne ses i sollys
Bilens teknik: Spørgsmål til udstødning og hjul 🚙💨
Du kan også blive bedt om at demonstrere, at du har tilstrækkelig viden om bilens udstødning, bremser, dæk og andet, der påvirker bilens evne til at køre sikkert på vejen.
Udstødningsrøret skal være tæt og sidde fast, og udstødningen må ikke lave unødig støj eller røg.
- Bliver du bedt om at tjekke udstødningen, skal du starte motoren og gå om bag bilen, så du kan se, om den oser, og høre, om den larmer.
- Skub forsigtigt til udstødningsrøret med din sko for at kontrollere, at den sidder fast – lad være med at røre den, den kan være varm.
Driftsbremsen (fodbremsen) skal virke på alle 4 hjul. Bremsepedalen skal ikke kunne trykkes helt i bund, og den må ikke begynde at synke, hvis du holder den trykket hårdt ned. Der skal også være 1 cm frigang fra topstillingen, inden bremsen bliver aktiveret for at undgå konstant opbremsning.
- Hvis sagkyndige beder dig kontrollere vakuumforstærkeren/bremseforstærker, skal du slukke motoren og træde på bremsepedalen 4-6 gange – så skal pedalen blive hård.
- Hold din fod på bremsen, mens du tænder motoren – så skal pedalen synke lidt igen (hvis den ikke gør, er bremseforstærkeren i stykker)
Bilens dæk og fælge skal være hele og ubeskadigede. Dækkene skal være samme type på alle fire hjul, og der skal være mindst 1,6 mm dækmønster.
- Hvis du skal teste, om dækkene har tilstrækkeligt slidbanemønster, skal du finde en indikator, der er placeret i nogle af dækkets riller; den viser, hvornår dækkene er slidt ned til 1,6 mm.
- Dækoverfladen skal være højere end indikatoren – ellers skal de udskiftes. På siden af dækket kan findes en afmærkning (en lille pil, Michelin-mand eller “TWI”), der viser, hvor indikatoren sidder.
Styreapparatet skal være fri for ratslør, og rattet skal kunne dreje hjulene præcist og uden unormal modstand. Bliver du bedt om at kontrollere bilens styretøj, skal du:
- Starte motoren og åbne venstre siderude, og sørg for at hjulene er rettet op lige ud.
- Stige ud af bilen og dreje på rattet – små ryk fra side til side. Hjulet skal følge de små ratbevægelser med det samme.
- Hvis du bliver bedt om at tjekke for slør på højre forhjul, skal du få sagkyndige til at bevæge rattet, så du kan gå over på højre side og tjekke, om højre forhjul følger rattets bevægelser med det samme.
Støddæmperne skal få bilen til at gå i ro med det samme efter et skub over det ene hjul.
- Du kan kontrollere de bagerste støddæmpere ved at åbne bagagerummet og give et hårdt tryk inde i bagagerummet over hjulet i hver side.
- Vil sagkyndige se mere, kan du gentage testen foran ved at åbne kølerhjelmen og give et tryk over hvert forhjul.
Hornet skal have en “klar og konstant tone”. Ingen hafla-musik eller lignende, det skal være et tydeligt og jævnt “dyyyyyt” – that’s it!
- Hvis du skal kontrollere det, skal du ganske enkelt holde hornet inde i 1-2 sekunder.
Guldkorn til udstødning og hjul
Udstødningsrøret:
- Skal sidde fast
- Skal være tæt
- Må ikke udvikle unødvendig støj eller røg
Driftsbremsen – Bremsepedal:
- Driftsbremsen skal virke på alle 4 hjul
- Bremsepedalen må ikke kunne trædes helt i bund
- Den skal være fast og må ikke begynde at synke over tid
Bremseforstærkeren (vakuumforstærkeren):
- Sluk motoren
- Pump bremsepedalen til den bliver hård
- Hold foden på bremsen og tænd motoren – så skal pedalen synke
Dæk skal:
- Være samme type på alle 4 hjul
- Være ubeskadigede
- Have mindst 1,6 millimeter dækmønster
Styretøj:
- Let, sikkert og hurtigt
- Der må ikke være ratslør
Støddæmpere:
- 4 støddæmpere – 1 placeret over hvert hjul
- Bilen skal gå i ro med det samme efter et hårdt tryk over et af hjulene
Horn:
- En klar og konstant tone
Motorrummet og bilens væsker 💦
Sagkyndige kan også stille spørgsmål til bilens teknik under kølerhjelmen, og du kan blive bedt om at demonstrere din viden om de forskellige væsker.
Bilens motorrum skal altid være rent og vedligeholdt; tørre og brandfarlige ting er forbudt i motorrummet – så det skal være fri for blade, papir, spildt olie og andre letantændelige væsker.
Kølervæske: Mellem minimum- og maksimum-markeringen på beholderen.
- Hvis der ikke er en synlig markering, vil der være et symbol i bilens instrumentbræt, der lyser, når der mangler kølervæske.
Bremsevæske: Mellem min og max på beholderen.
- Hvis beholderen ikke kan ses, vil symbolet på låget lyse i instrumentbrættet, hvis bilen mangler bremsevæske.
Sprinklervæske: Der er intet krav om min og max, men der skal altid være nok sprinklervæske til køreturen.
- Hvis du bliver bedt om at kontrollere viskere og vasker, skal du tænde sprinklerne og tjekke, at for- og bagruden kan holdes ren, så du har frit udsyn.
Motorolie: Mellem minimum- og maksimum-markeringen på oliepinden.
- Dette kan du tjekke ved at tage oliepinden op, tørre den af og stikke den ned i olien igen – når du tager oliepinden op igen, kan du aflæse måleren; olien skal dække pinden indtil mellem markeringerne. I nogle nyere biler foregår dette elektronisk (det gør det i Loays bil)
Nogle ældre biler har også servovæske – det har LZK’s biler ikke.
Hvis du bliver bedt om at kontrollere bilens væsker, skal du bare åbne kølerhjelmen, pege på de forskellige beholdere og vise, at det hele spiller – det bliver ikke nemmere, habibi!
- Du kan måske score lidt ekstra point ved at nævne, at symbolet på beholderens låg vil lyse i instrumentbrættet, hvis denne væske mangler.
Guldkorn til motorrummet og bilens væsker
Motorrummet skal være:
- Rent og vedligeholdt
- Fri for letantændelige ting (såsom spildt olie, blade og papir)
Væsker i motorrummet:
- Kølervæske mellem minimum og maksimum
- Bremsevæske mellem min og max
- Sprinklervæske har intet krav om min og max, men der skal altid være “nok til køreturen”
- Olie mellem minimum- og maksimum-markeringen på oliepinden
- LZK’s biler har ikke servovæske
Bestå dit kørekort: Bilens teknik spørgsmål
Hvilke spørgsmål kan sagkyndige stille om bilens teknik til køreprøven? Køreprøvesagkyndige må ikke stille andre “bilens teknik”-spørgsmål end dem, vi har gennemgået her. Ved at øve dig godt bliver det bare hafla hele vejen, og du kan bestå køreprøven i første forsøg. Så, hvis du bare får godt styr på dét, har du ikke noget at bekymre dig om, habibi!
Held og lykke – du klarer det! 🤩💪😁