×

Menu

Kontakt os
tlf. 60 83 98 89 eller
på mail info@lzk.dk

Motortrafikvej

Motortrafikvejen er lidt en mellemting mellem motorvej og landevej; en motortrafikvej kan både have til- og frakørsler som en motorvej og tværgående trafik med trafikregulerede kryds. Det kan altså være svært at holde styr på, hvilke regler, der gælder på motortrafikveje – men det kan du heldigvis læse mere om her!

Hvad er en motortrafikvej?

Det kan godt føles lidt som om, motortrafikvejen ikke kan beslutte sig for, om den er en landevej eller en rigtig motorvej. Der kan afvikles mere trafik og der sker færre ulykker på en motortrafikvej sammenlignet med en landevej. Motortrafikveje anlægges oftest i områder, for der ikke er trafik nok til at anlægge en fuldt udbygget motorvej. Motortrafikveje er som regel tosporede.

Hvad er forskellen på en motortrafikvej og en motorvej?

Der gælder samme færdselsregler og vej afmærkninger som på en motorvej. Der er dog et par forskellige du kan være opmærksom på.

  1. Du må højst køre 80 km/t på en motortrafikvej. Hastighedsgrænsen på nogle motortrafikveje er skiltet til 90 km/t.
  2. Der er kun 1 vognbane på motortrafikveje (meget sjældent 2)
  3. Man skal være opmærksom på modkørende (pga. der sjældent er en midterrabat)
  4. Krydsende færdsel (vejkryds).

Andre gældende færdselsregler som også gælder på en motorvej:

Vending, baglænskørsel, standsning samt parkering er forbudt. Det samme er gældende vedrørende slæbning på en motortrafikvej.

Færdselsregler på motortrafikvej

Færdselsreglerne på en motortrafikvej minder også mest af alt om en blanding mellem motorvej og landevej. Her kan du se et skema, der forhåbentligt kan give dig et bedre overblik over færdselsreglerne på de forskellige vejtyper.

Landevej/hovedvej Motortrafikvej Motorvej
Modkørende trafik Ja Ja Nej – trafikretninger er adskilt af autoværn eller bred midterrabat
Tværgående trafik Ja Ja Nej – tværgående trafik ledes over eller under motorvejen
Hastighedsgrænse 80 km/t (hvis andet ikke er skiltet) 80 km/t (hvis andet ikke er skiltet 130 km/t (hvis andet ikke er skiltet)
U-vending Tilladt Forbudt Forbudt
Tilladte køretøjer Alle køretøjer Bil og motorcykel Bil og motorcykel
Standsning og parkering Tilladt på landevej (kun standsning tilladt på hovedvej) Forbudt Forbudt

Hvilke køretøjer må køre på motortrafikvej?

Der gælder samme regler for køretøjer på motortrafikvej, som der gælder på motorvejen; vejen er forbeholdt motorkøretøjer, der kan og må køre mindst 50 km/t. Det vil sige, at traktorer og knallerter IKKE må køre på motortrafikvej (de må dog gerne krydse en motortrafikvej).

Hastigheder på motortrafikvej

Vi har fastslået, at køretøjer skal kunne køre minimum 50 km/t for at måtte køre på motortrafikvej – men hvad er den øvre fartgrænse?

  • MC og personbiler: Hvis intet andet er skiltet, er den generelle fartgrænse for personbiler og motorcykler på motortrafikvej 80 km/t (som på landevejen) – dog kan en højere eller lavere hastighedsgrænser være skiltet; så skal du naturligvis følge dem. Den højeste hastighed, der kan skiltes med på de danske motortrafikveje er 90 km/t.
  • Personbil med anhænger: Kører du i en personbil med trailer, må du højst køre 80 km/t – også hvis den skiltede fartgrænse er højere.
  • Busser: En bus med tilladt totalvægt over 3,5 tons må køre højst 80 km/t – også selvom skiltene siger 90 km/t.
  • Lastbiler: Vogntog og lastbiler over 3,5 tons må ikke køre mere end 80 km/t – også selvom andet er skiltet.

Vejskiltene ved en motortrafikvej

Motortrafikvej (E43)

Oplysningstavle,E43 - Motortrafikvej

Motortrafikvej ophører (E45)

Oplysningstavle,E45 - Motortrafikvej ophører

Læs også om: standsning og parkering

Oftest stillede spørgsmål

Hvad må du køre på en motortrafikvej?
Hvor hurtigt må man køre på en motortrafikvej?
Hvilke køretøjer må ikke køre på en motortrafikvej?
Hvad kendetegner en motortrafikvej?
Image