Flettereglen – sådan fungerer den

Flettereglen, også kaldet sammenfletningsreglen, handler om hvordan du skal køre, når to vognbaner bliver til én. Her skal bilister i begge baner tage hensyn til hinanden, så trafikken glider bedst muligt.

Det er ikke et klassisk vognbaneskift, hvor du skal blinke og sikre dig mod at genere andre – her handler det om at tilpasse sig flowet, så alle kommer frem uden problemer.

Her er de vigtigste pointer om sammenfletning

Ophør af vognbanestriber:

Når striberne mellem banerne stopper, betyder det, at du skal flette ind sammen med trafikken i den anden bane. Huskeregel: Når stregerne slettes, så skal der flettes.

Hvem har førsteprioritet

Som udgangspunkt er det bilen, der er længst fremme ved flettepunktet, der kører først.

Samarbejde er nøgleordet

Flet som en lynlås – én bil fra hver bane skiftevis. Det er det mest hensigtsmæssige og sikrer, at trafikken ikke går i stå.

Undgå hårde opbremsninger

Flettereglen er lavet for at skabe et jævnt flow og undgå unødvendige stop og start i trafikken.

Tænk på en lynlås

Forestil dig, at hver bil er en ‘tand’ i lynlåsen. For at lukke lynlåsen rigtigt, skal bilerne flette ind skiftevis.

Flettereglen kan godt være en kilde til frustration, men når du forstår den og bruger den rigtigt, er du med til at skabe en mere sikker og effektiv trafik.

Skal man blinke ved sammenfletning?

Mange er i tvivl om, hvorvidt man skal blinke ved en sammenfletning. Svaret er nej – når du kører ind i en sammenfletning, skal du ikke blinke, fordi det ikke er et almindeligt vognbaneskift. Her gælder flettereglen, hvor bilisterne i begge baner tager hensyn og fletter ind skiftevis, som tænderne på en lynlås. Blink kun, hvis du skifter bane før sammenfletningen begynder, fx hvis du vælger at skifte bane i god tid inden striberne ophører.

Sammenfletninger kan skabe frustrerende flaskehalse

Sammenfletninger på de danske veje bliver tit en flaskehals til stor frustration for alle trafikanter – og ingen er nogensinde blevet en bedre eller mere hensynsfuld bilist af at blive frustreret. Er du typen, der bliver irriteret, når en anden bilist fortsætter i banen helt frem til sammenfletningen i stedet for at skifte vognbane i god tid, når sammenfletningen varsles?

Mange danskere fortsætter ikke frem til sammenfletningen

Mange vil gerne køre i den vognbane, der fortsætter, men det kan altså betyde, at andre vælger at fortsætte i den anden vejbane helt frem til sammenfletningen, og her er der så nogle gange andre bilister, der føler sig “snydt” og ikke vil give plads til at lukke disse biler ind, når man så når frem til stedet, hvor der er sammenfletning.

Det er ikke snyd at bruge begge spor

Det er altså vigtigt at understrege, at man IKKE snyder, fordi man bruger begge spor helt frem til sammenfletningen – man følger ganske enkelt færdselsloven. Derfor må det vigtigste budskab her være, at man altså skal tage gensidigt hensyn og give plads til hinanden, så ingen behøver lave farlige manøvre for at presse sig ind.

Vælger du alligevel at skifte vognbane, inden du når op til den egentlige sammenfletning (hvor stregerne slettes…), gælder reglerne for vognbaneskift, og du må altså kun skifte vognbane, hvis det ikke er til unødig ulempe eller fare for andre.

Kun 1 ud af 4 kan kende skiltet for sammenfletning

Skiltet for sammenfletning og vognbaneskift ligner hinanden meget, så hvordan kan man kende forskel? Faktisk har 3 ud af 4 problemer med at skelne mellem færdselstavlerne for sammenfletning og vognbaneskift. “Når stregerne slettes, så skal der flettes.” Sig det til dig selv, indtil du kan det i søvne. Det er den nemmeste huskeregel for, hvad der er hvad. Men hvad er så forskellen?

Sammenfletning skilt

Oplysningstavle E 16,1: Vognbaneforløb med sammenfletning

Alle disse skilte oplyser om en sammenfletning – men det er kun hver fjerde bilist, der ved det.

Hele 93% af bilister kan dog genkende denne tavle (Vigepligtstavle B 15: Sammenfletning) og ved, at den angiver en sammenfletning, hvor flettereglerne gælder, jf. Færdselslovens § 18, stk. 3 og 4. Denne færdselstavle bruges fortrinsvis på motorvej og motorvejstilkørsel.

Oplysningstavle E 16,2: Vognbaneforløb med vognbaneskift

Disse tavler oplyser om foreliggende vognbaneskift.

Hvad er forskellen mellem sammenfletning og vognbaneskift?

Forskellen på et vognbaneskift og en sammenfletning er, hvem der har vigepligt. Når du foretager et vognbaneskift, er det dit ansvar, at det skal ske uden at være til unødig gene eller fare for trafikanterne i den vognbane, du vil skifte til. Ved en sammenfletning skal køretøjerne tage gensidigt hensyn til hinanden, og det er det forreste køretøj, der har forkørselsret i sammenfletningen. Den bageste bil skal holde sig bagved og eventuelt sænke farten, hvis det er nødvendigt.

Bliv bedre til at flette og sige “pyt”

Vi er alt for dårlige til at flette, og når trafikken ikke afvikles hensigtsmæssigt, opstår der flaskehalse, hvor der kommer en meget lille trafikmængde igennem sammenlignet med en almindelig ensporet vej. Derfor har Vejdirektoratet igen lavet en kampagne, der skal gøre danskerne bedre til at flette. De vil gerne opnå, at bilisterne bruger begge spor og samtidig bliver bedre til at sige “pyt” og give plads til hinanden, da det kan få trafikken til at flyde bedre og dermed få mere trafik igennem, i stedet for at fokusere for meget på, om man kommer forrest.